Kære forhandler

 

Nu er det vist på høje tid med en lille solskinshilsen før ferieperioden starter for alvor.

Her nyder vi at solen skinner igen og at vi har haft en rigtig god start på den nye sæson AW18. Tusind tak fordi så mange af jer har bestilt – og på den måde hjulpet med at give os gode indikationer til vores indkøb. Vi har allerede justeret vores indkøb og foretaget ekstra indkøb!

Iblandt alle de, der placerede en kollektionsbestilling inden deadline har vi trukket ikke kun en vinder, men hele tre vindere, fordi vi fik så mange kollektionsbestillinger ind! De heldige vindere, der kan shoppe amok på   er:

 

  • Anne- Maria Paloniemi, Finland
  • Kathrin Fischer, Tyskland og
  • Desiree Vermeulen, Belgien

 

Til de af jer, der endnu ikke har placeret en kollektion, så kan det stadig nås, og vi kan stadig nå at rette indkøbsordrer ind efter jeres indkøb. Vi går først på sommerferie i uge 28, og holder som sædvanlig 3 ugers sommerpause for at tanke ny energi. Vi er tilbage fra ferie med fregner på næsen i uge 31.

 

Ellers har vi fuld gang i at gøre os top klar til den nye sæson – både på lageret samt kontoret. Vi ønsker bl.a. at lave en lille start kit-pakke indeholdende kataloger, miniflyer, ordreformularer, jeansguide, returposer samt diverse intro tekster til nye forhandlere. På den måde kan vi sammen få alle de nye friendtex ambassadører i gang på en god og effektiv måde og byde dem varmt velkommen i familien Friendtex.

Det meste af tiden er dog gået med at top tune vores systemer til alle jer, så både IT-system og lager kan sparke den nye sæson i gang uden for mange udfordringer.

 

Til slut vil vi ønske jer alle en skøn og solskinsfyldt ferie. Vi glæder os allerede til I alle er retur i gang fyldt med ny energi – så vi sammen kan tage fat på en ny og spændende sæson. Vi er mere end klar ??